Case
Forskningens Døgn, Holmegaard Værk
Vi blev kontaktet af Museum Sydøstdanmark angående et arrangement på Holmegaard Værk, som så ofte før – denne gang i forbindelse med Forskningens Døgn.
Her blev der sat fokus på, hvad der sker i mødet mellem musik og kunstig intelligens. Forfatter og tv-vært Christian Have tog publikum gennem talks og et interaktivt AI-kunsteksperiment.
Publikum fik også mulighed for at gense Per Vers i en rap-battle mod AI samt opleve Pernille Rosendahl live – blandt andet i en stemningsfuld duet med AI, akkompagneret af en kvartet fra Danmarks Underholdningsorkester.
Vi leverede et komplet lydsystem med mikrofoner og in-ear-monitoring samt frontlys og dekorativ belysning i salen. Derudover stod vi for afvikling af både lyd og lys og havde systemteknikere på til at understøtte AV-delen, som kunden selv afviklede.

Billeder fra casen





Kundeprofil / Baggrund
Museum Sydøstdanmark
Formål
At sætte fokus på den rivende udvikling inden for kunstig intelligens og dens påvirkning af musikken. Dette kom blandt andet til udtryk gennem Per Vers’ rap-battle mod AI samt en duet mellem Pernille Rosendahl og AI’s version af John Lennon.
Hvilke kompetencer blev brugt?
- Rådgivning af Museum Sydøstdanmark.
- Dialog og koordinering mellem museet, arrangørerne bag Forskningens Døgn samt de optrædende musikere og artister.
- Afvikling af lyd og lys.
- Systemtekniker på AV-afviklingen samt monitortekniker.
Har du brug for en lignende opsætning? Kontakt os i dag, vi er altid klar til sparring eller at besvare spørgmål.