Case
Art Nordic Messe
Vi blev første gang kontaktet, da en anden leverandør havde brændt dem af i sidste øjeblik. Selvom det var med kort varsel, trådte vi til og leverede det udstyr, der skulle til, for at messen kunne gennemføres som planlagt.
Da Art Nordic var tilfredse med vores leverance, blev vi efterfølgende spurgt, om vi ville levere igen. Vores opgave bestod i at levere trådløse mikrofoner og beltpacks samt højttalere og frontlys til de scener, hvor der afholdes talks.
På en opgave som denne handler det for os om at levere en løsning, der er æstetisk og af høj kvalitet, samtidig med at den er minimalistisk og ikke tager unødig opmærksomhed.
Art Nordic-messen byder på alt fra kuraterede interiørrum, hvor kunst møder håndlavede møbler, belysning og tekstiler, til åbne værksteder, hvor publikum får mulighed for at se, hvordan kunsten skabes – samt deltage i talks om materialer, processer, bæredygtighed og kunstneriske arbejdsliv.

Billeder fra casen



Kundeprofil / Baggrund
Art Nordic
Formål
At levere en æstetisk og praktisk løsning med fokus på frontlys og lyd. Det minimalistiske udtryk var afgørende, da opsætningen ikke måtte tiltrække unødig opmærksomhed, men skulle integreres naturligt i setuppet i Lokomotivværkstedet.
Hvilke kompetencer blev brugt?
-
Design af et stilrent og æstetisk setup uden at gå på kompromis med lydkvalitet og taleforståelse.
-
Rådgivning af kunden i forhold til, hvad der er behov for, og hvordan opgaven løses bedst.
-
Opstilling, afvikling og nedpakning på alle scener.
Har du brug for en lignende opsætning? Kontakt os i dag, vi er altid klar til sparring eller at besvare spørgmål.